En fælles ressource er noget, som alle kan bruge, men én persons brug reducerer, hvad der er tilgængeligt for andre. Fisk i havet, grundvand og offentlige græsningsarealer er klassiske eksempler. De er rivaliserende – hvis jeg fanger en fisk, kan du ikke – men ikke-udelukkelige – det er svært at forhindre mig i at forsøge.

Denne kombination fører til overforbrug. Hver fisker drager fordel af at fange mere, mens omkostningerne ved udtømning deles af alle. Resultatet er fællesnyttiges tragedie. Garrett Hardin populariserede ideen i 1968, selvom Elinor Ostrom senere viste, at lokalsamfund kan forvalte fælles ressourcer med succes med de rigtige regler og tillid.

Løsningerne omfatter kvoter, tilladelser, privatisering og lokalsamfundsstyring. Ingen enkelt tilgang virker alle steder. Nøglen er at afstemme individuelle incitamenter med ressourcens langsigtede sundhed. Uden det udtømmes ressourcen, og alle taber.

Eksempler

• Havfiskeri
• Grundvandsakviferer
• Offentlige græsningsarealer
• Luftkvalitet (en global fællesnævner)
• Veje og offentlige rum