Regeringer har brug for penge. De opkræver dem gennem beskatning, obligatorisk opkrævning af afgifter på indkomst, ejendom, salg og andre aktiviteter. Skatter finansierer veje, skoler, hospitaler, forsvar og sociale programmer. De former også adfærd. En afgift på cigaretter modvirker rygning. Et skattefradrag for velgørenhed tilskynder til donationer. Beskatning er både en finansieringsmekanisme og et politisk værktøj.

Skattesystemerne varierer meget. Nogle lande er stærkt afhængige af indkomstskatter. Andre er afhængige af merværdiafgifter, som opkræves i hvert produktionsstadium. USA er usædvanligt blandt udviklede lande ved ikke at have en national moms. Ejendomsskatter finansierer lokale skoler og tjenester. Lønsumsskatter finansierer pensions- og sundhedsprogrammer. Hver type har forskellige effekter på incitamenter og fordeling.

Økonomer diskuterer, hvor meget beskatning der er optimal. Høje skatter finansierer generøse offentlige tjenester, men kan afskrække arbejde og investeringer. Lave skatter efterlader flere penge i private hænder, men kan udhule offentlige goder. Afvejningen er reel, selvom beviserne for, hvor meget skatter rent faktisk afskrækker arbejde, er blandede. Det, der er klart, er, at skatter ikke er neutrale. De ændrer adfærd, nogle gange på måder, som lovgivere har til hensigt, og nogle gange ikke.

Skattetyper

• Indkomstskat
• Selskabsskat
• Moms og moms
• Ejendomsskat
• Lønsumsafgift