I 1970'erne skete der noget, som økonomer troede var umuligt. Inflation og arbejdsløshed steg samtidig. Standard Phillipskurven viste, at de bevægede sig i modsatte retninger. Stagflation, en kombination af stagnerende vækst og høj inflation, brød denne regel og tvang frem en gentænkning af makroøkonomisk teori.

Udløseren var et udbudschok. OPEC indførte en embargo på olie i 1973, og råoliepriserne firedobledes. Højere energipriser pressede priserne op i hele økonomien. Samtidig aftog væksten, og arbejdsløsheden steg. Centralbankerne stod over for et dilemma. Renteforhøjelser ville bekæmpe inflationen, men forværre recessionen. Renteforhøjelser ville understøtte væksten, men forværre inflationen. Der var ingen god løsning.

Oplevelsen satte et varigt præg. Den overbeviste centralbankerne om at prioritere inflationskontrol, selv på bekostning af højere arbejdsløshed. Paul Volcker, formand for Federal Reserve fra 1979 til 1987, hævede renten til næsten 20 procent for at bryde inflationen. Det virkede, men det udløste en alvorlig recession. Siden da har stagflation været sjælden, selvom stigningen i energipriser og inflation i 2022 vakte frygt for en tilbagevenden.

Årsager til stagflation

• Udbudschok som olieembargoer
• Overdreven pengevækst
• Løn-prisspiraler
• Dårlige politiske reaktioner
• Eksterne økonomiske forstyrrelser