En gadelygte oplyser vejen for alle, der passerer den. Én persons brug reducerer ikke det lys, der er tilgængeligt for andre. Og ingen kan let udelukkes fra dens glød. Disse to egenskaber, ikke-rivalisering og ikke-udelukkelighed, definerer et offentligt gode. Nationalt forsvar, ren luft, grundforskning og fyrtårne ​​er standardeksempler.

Markederne underleverer offentlige goder på grund af free rider-problemet. Hvis alle kan drage fordel uden at betale, vil få melde sig frivilligt til at dække omkostningerne. Resultatet er, at varen produceres i utilstrækkelige mængder eller slet ikke. Regeringer træder til for at finansiere disse goder gennem beskatning og løser dermed problemet med kollektiv handling ved at gøre betaling obligatorisk.

Ikke alt, hvad regeringen leverer, er et rent offentligt gode. Uddannelse beskrives ofte som et, men det kan udelukkes, i hvert fald i princippet. Veje er rivaliserende, når de bliver overbelastede. Disse kaldes undertiden urene offentlige goder eller klubgoder. Sondringen er vigtig for politikken. Et rent offentligt gode kræver offentlig finansiering. Et klubgode kan finansieres af vejafgifter eller brugergebyrer. At vælge den rigtige kategori hjælper med at bestemme, hvem der betaler, og hvor meget.

Offentligt gode eksempler

• Nationalt forsvar
• Ren luft og vand
• Grundlæggende videnskabelig forskning
• Offentlige fyrværkerishows
• Fyrtårne