Regeringer låner. De udsteder obligationer for at betale for veje, skoler, krige og skattelettelser. Det samlede beløb, der på et hvilket som helst tidspunkt skyldes kreditorer, er statsgælden, også kaldet statsgæld eller offentlig gæld. I USA har tallet oversteget 34 billioner dollars. Japans gæld er cirka 250 procent af BNP, den højeste blandt de store økonomier.

Gæld akkumuleres, når en regering har underskud år efter år. Den kan også skrumpe, når overskud tillader tilbagebetaling, eller når inflation udhuler den reelle værdi af eksisterende gæld. Gælden skyldes en blanding af kreditorer: indenlandske borgere og institutioner, udenlandske regeringer og centralbanker. Omkring en fjerdedel af den amerikanske gæld ejes af udenlandske lande, hvor Japan og Kina er blandt de største indehavere.

Er statsgæld farlig? Det afhænger af. Gæld denomineret i et lands egen valuta er lettere at håndtere, fordi regeringen kan trykke penge til at tilbagebetale den, selvom det risikerer inflation. Gæld i udenlandsk valuta er langt farligere, som Argentina og Grækenland har opdaget. Den virkelige begrænsning er ikke det absolutte tal, men forholdet mellem gæld og BNP, renten på gælden og troværdigheden af ​​regeringens løfte om at tilbagebetale.

Gældsfakta

• Den amerikanske statsgæld overstiger 34 billioner dollars
• Japans gæld er omkring 250 procent af BNP
• Kreditorer omfatter indenlandske og udenlandske indehavere
• Gæld i udenlandsk valuta er mere risikabel
• Gæld i forhold til BNP er den vigtigste målestok