Mikroøkonomi ser på en enkelt virksomhed, en enkelt forbruger, et enkelt marked. Makroøkonomi zoomer ud. Den studerer hele økonomien: den samlede produktion, den samlede beskæftigelse, det samlede prisniveau og samspillet mellem dem. Den spørger, hvorfor recessioner opstår, hvad der forårsager inflation, og hvordan regeringer kan afbøde nedture. Feltet blev født i 1930'erne, da John Maynard Keynes forsøgte at forklare den store depression.

Makroøkonomer arbejder med aggregater. BNP måler den samlede produktion. Arbejdsløshedsprocenten måler andelen af ​​arbejdsstyrken uden arbejde. Inflationsraten sporer ændringer i det generelle prisniveau. Disse tal er ufuldkomne, men de er de bedste værktøjer til at styre en økonomi. Centralbankfolk og finansministre er afhængige af dem dagligt.

Feltet er opdelt i tankeskoler. Keynesianere foretrækker aktive offentlige udgifter for at bekæmpe recessioner. Monetarister lægger vægt på at kontrollere pengemængden. Nye klassiske økonomer argumenterer for, at markederne hurtigt rydder op, og at statslig intervention ofte giver bagslag. Debatterne er heftige, og de former den reelle politik. En præsident, der udpeger en keynesianer til at lede Federal Reserve, vil få en anden rådgivning end en, der udpeger en monetarist.

Vigtige makrospørgsmål

• Hvad forårsager recessioner?
• Hvordan starter og stopper inflation?
• Hvad bestemmer den langsigtede vækst?
• Hvordan spiller finans- og pengepolitik sammen?
• Hvorfor forbliver nogle lande fattige?