Faldende priser lyder som gode nyheder. Alt bliver billigere. Men når priserne falder på tværs af hele økonomien i en længere periode, er resultatet deflation, og det kan være langt farligere end inflation. Japan har kæmpet med det i årtier. Den store depression var præget af det i 1930'erne.

Problemet er, at deflation ændrer adfærd. Hvis priserne bliver lavere næste måned, hvorfor så købe i dag? Forbrugerne udsætter køb. Virksomheder udsætter investeringer. Efterspørgslen falder yderligere, hvilket presser priserne endnu mere ned. En nedadgående spiral tager fat. Gæld bliver sværere at tilbagebetale, fordi de skyldige penge er faste, mens indkomster og priser falder. Låntagere skærer ned på forbruget for at holde sig oven vande, hvilket forværrer krisen.

Centralbanker bekæmper deflation ved at sænke renten, men renten kan ikke komme under nul i normale tider. De kan købe aktiver for at indsprøjte penge, en politik kaldet kvantitativ lempelse. Det hjælper, men langsomt. Deflation er klam. Når forventningerne om faldende priser først sætter ind, er de svære at bryde.

Hvorfor deflation gør ondt

• Forbrugerne udsætter deres forbrug
• Gældsbyrden vokser i reelle tal
• Virksomheder skærer ned på investeringer og arbejdspladser
• Lønningerne falder, hvilket reducerer efterspørgslen yderligere
• Centralbankerne løber tør for råderum til at sænke renten