Et underskud opstår, når et budgets udgifter overstiger dets indtægter over en bestemt periode, normalt et år. Regeringer har underskud, når skatteindtægterne ikke svarer til udgifterne til skoler, veje, forsvar og sociale programmer. Virksomheder har underskud, når omkostningerne overstiger salget. Husholdninger har underskud, når de bruger mere, end de tjener, selvom vi normalt kalder det at stifte gæld.

Offentlige underskud er ikke automatisk en krise. Under recessioner falder skatteindtægterne, og udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse stiger, så underskuddene øges. Det er med vilje. Nedskæringer i udgifterne under en nedtur kan forværre tingene. Men vedvarende underskud i gode tider opbygger gæld, der skal betjenes, hvilket fortrænger andre prioriteter.

Økonomer diskuterer, hvor meget underskud der er for meget. Nogle argumenterer for, at lande, der låner i deres egen valuta, kan opretholde større underskud end andre. Japan har haft store underskud i årevis med lave renter. Andre advarer om, at tilliden hurtigt kan fordampe. Når långivere tvivler på tilbagebetaling, stiger låneomkostningerne, og en finanspolitisk krise følger.

Underskudsfaktorer

• Recessioner og faldende skatteindtægter
• Skattelettelser uden udgiftsreduktioner
• Nye udgiftsprogrammer
• Krige og nødsituationer
• Stigende renter på eksisterende gæld