Intet er gratis. Enhver vare eller tjenesteydelse, der produceres, kræver ressourcer, der kunne have været brugt andre steder. Omkostninger er værdien af ​​disse ofrede alternativer, målt i penge, tid eller forspildte muligheder. Et bageri, der bruger mel på brød, kan ikke bruge det mel til kager. Kagerne er en del af brødets pris.

Revisorer og økonomer opgør omkostninger forskelligt. Revisorer sporer eksplicitte betalinger: lønninger, husleje, materialer, forsyningsomkostninger. Økonomer inkluderer også implicitte omkostninger, såsom den løn, en ejer kunne have tjent andetsteds, eller den rente, der kunne være tjent på investerede opsparinger. Dette bredere syn er vigtigt for beslutninger. En butik, der viser et regnskabsmæssigt overskud, kan stadig ødelægge værdi, hvis ejeren kunne tjene mere ved at gøre noget andet.

Omkostninger opfører sig forskelligt på forskellige skalaer. Faste omkostninger, som f.eks. fabriksleje, ændrer sig ikke med produktionen. Variable omkostninger, som f.eks. råvarer, stiger, når produktionen stiger. Marginalomkostninger, omkostningerne ved at producere én enhed mere, er centrale for prisbeslutninger. Virksomheder, der ignorerer marginalomkostninger, taber ofte penge på hvert ekstra salg uden at være klar over det.

Omkostningskategorier

• Faste omkostninger: husleje, forsikring, lønnet personale
• Variable omkostninger: materialer, timeløn, forsendelse
• Alternativomkostninger: det næstbedste alternativ, der er opgivet
• Marginalomkostninger: udgiften til én enhed mere
• Sunk cost: Penge, der allerede er brugt og ikke kan inddrives