Når en regering eller et selskab har brug for kontanter, kan de låne fra offentligheden ved at udstede obligationer. En obligation er et lån forklædt som et omsætteligt værdipapir. Køberen overdrager pengene i dag og modtager regelmæssige rentebetalinger, kaldet kuponer, plus det oprindelige beløb tilbage ved udløb. Det oprindelige beløb er den pålydende værdi, og renten er kuponrenten.

Obligationer handles på sekundære markeder, så deres priser bevæger sig. Når markedsrenterne stiger, bliver ældre obligationer med lavere kuponer mindre attraktive, og deres priser falder. Når renterne falder, sker det modsatte. Dette omvendte forhold er det første, enhver obligationsinvestor lærer. Det forklarer også, hvorfor obligationsfonde kan tabe penge, selvom de underliggende låntagere fortsætter med at betale til tiden.

Risikoen varierer enormt. Amerikanske statsobligationer betragtes som næsten risikofrie, fordi staten kan beskatte og trykke. Virksomhedsobligationer betaler mere, fordi virksomheden kan gå konkurs. Junk bonds betaler meget mere af samme grund.

Almindelige typer

• Statsobligationer: udstedt af nationale statskasser.
• Kommunale obligationer: udstedt af stater og byer, ofte skattefrie.
• Virksomhedsobligationer: udstedt af virksomheder, vurderet af bureauer som Moody's.
• Nulkuponobligationer: sælges med rabat, betaler ingen renter før udløb.