Klassisk økonomi antager, at folk er rationelle regnemaskiner. De afvejer omkostninger og fordele, husker alle relevante fakta og vælger det, der maksimerer deres egen fordel. Enhver, der nogensinde har købt et fitnessmedlemskab i januar, ved, at dette ikke er helt rigtigt.

Adfærdsøkonomi tager den rodede menneskelige hjerne alvorligt. Den låner fra psykologi for at forklare, hvorfor vi bruger for meget på lønningsdag, hvorfor vi klamrer os til tabende investeringer, og hvorfor en standardindstilling på en formular kan få millioner af mennesker til at spare mere op. Feltet tog fart i 1970'erne, da Daniel Kahneman og Amos Tversky begyndte at dokumentere systematiske bias i vurderinger. Richard Thaler viste senere, hvordan disse bias former markeder og offentlig politik.

Nogle resultater er blevet praktiske værktøjer. Automatisk tilmelding til pensionsordninger udnytter for eksempel inerti i en nyttig retning. Andre indsigter er dystrere: virksomheder designer abonnementsfælder og forvirrende prisfastsættelse, fordi de ved, at forbrugerne ikke vil læse det med småt.

Nøgleidéer

• Tabsaversion: Tab gør omtrent dobbelt så ondt, som tilsvarende gevinster føles godt.
• Forankring: det første tal vi ser, skævvrider senere estimater.
• Nuværende bias: Vi overvurderer umiddelbare belønninger og undervurderer fremtidige.
• Framing: Hvordan et valg er formuleret, ændrer, hvad vi vælger.