Kan folk bruge det uden at blive frustrerede? Det er brugervenlighed i ét spørgsmål. Begrebet dækker over, hvor nemt man kan lære, betjene og få værdi ud af et designet produkt. En dør, der åbner den forkerte vej, har dårlig brugervenlighed. Det samme gælder et kasseflow, der skjuler betalingsknappen.

Jakob Nielsen og Don Norman populariserede konceptet i 1990'erne. Nielsens ti heuristikker, herunder synlighed af systemstatus og brugerkontrol, blev en standardtjekliste for interfacedesignere. Feltet er siden udvidet til at omfatte tilgængelighed, mobile berøringsmål og kognitiv belastning.

Almindelige brugervenlighedsproblemer

• Knapper, der ikke ser klikbare ud
• Formularer, der afviser input uden at forklare hvorfor
• Navigation, der skjuler vigtige sider
• Tekst, der er for lille eller har for lav kontrast til at kunne læses
• Fejlmeddelelser, der bebrejder brugeren

Brugervenlighedstest kræver ikke et laboratorium. Fem brugere vil afsløre de fleste større problemer. At se nogen kæmpe med en brugerflade, du har designet, er ydmygende, men det er den hurtigste måde at finde ud af, hvad der er i stykker. Målet er ikke at gøre alting indlysende for alle. Det er at fjerne unødvendig friktion, så folk kan gøre det, de er kommet for at gøre.