En fødekæde følger en enkelt energibane gennem et økosystem. Græs spises af en græshoppe. Græshoppen spises af en frø. Frøen spises af en slange. Slangen spises af en høg. Hvert led er et trofisk niveau. Kæden viser, hvem der spiser hvem, og den har normalt tre til fem led. Længere kæder er sjældne, fordi energi går tabt ved hver overførsel.

Fødekæder er simple modeller. Virkelige økosystemer er mere komplekse. De fleste organismer spiser mere end én ting og bliver spist af mere end ét rovdyr. En høg kan spise slanger, kaniner og fugle. En slange kan spise frøer, mus og insekter. Når man kortlægger alle disse forbindelser, får man et fødenet. Fødekæder er nyttige til undervisning og til at spore specifikke forurenende stoffer. Kviksølv koncentreres for eksempel, når det bevæger sig op ad en kæde, og når farlige niveauer i topredatorer som tun og sværdfisk.

Trofiske niveauer

• Producenter: planter og alger.
• Primære forbrugere: planteædere.
• Sekundære forbrugere: kødædere, der spiser planteædere.
• Tertiære forbrugere: rovdyr, der spiser andre rovdyr.

Fødekæder er ikke faste. Fjern et led, og kæden reorganiseres. Tilføj en invasiv art, og kæden kan kollapse. Enkelheden er nyttig. Virkeligheden er mere rodet.