Skovrydning er storstilet fjernelse af skove, ofte til landbrug, skovhugst eller udvikling. Mennesker har ryddet skov i tusinder af år, men tempoet accelererede dramatisk i det 20. århundrede. Tropiske skove i Amazonas, Congo-bassinet og Sydøstasien er blevet hårdest ramt. Mellem 1990 og 2020 mistede verden omkring 420 millioner hektar skov, et område større end Den Europæiske Union. Hastigheden er aftaget i nogle regioner, men den er fortsat høj.

Årsagerne varierer fra region til region. I Amazonas er det kvægbrug og sojaproduktion, der står for det meste af skovrydningen. I Sydøstasien er palmeolieplantager en væsentlig faktor. I Afrika spiller småskala landbrug og indsamling af brænde en stor rolle. Skovhugst, minedrift og vejbygning åbner skove for yderligere bosættelse. Skovrydning ødelægger levesteder, fortrænger oprindelige samfund og frigiver kulstof lagret i træer og jord. Det forstyrrer også nedbørsmønstre, da skove genbruger vand i atmosfæren. Amazonas kaldes undertiden en flyvende flod, fordi den frigiver så meget fugt.

Hoveddrivere

• Landbrugsudvidelse for afgrøder og husdyr.
• Skovhugst til tømmer og papir.
• Minedrift og infrastrukturudvikling.
• Indsamling af brænde og småskala landbrug.

Genplantning af skove og skovbeskyttelse kan hjælpe, men det tager årtier for nyplantede skove at matche kulstoflagringen og biodiversiteten i gamle bevoksninger.