En voiceover er en fortælling udtalt af en usynlig karakter eller fortæller. Stemmen høres over billederne, kommenterer handlingen, giver en forklaring eller afslører indre tanker. Voiceoveren kan være en karakter i historien, som en detektiv, der fortæller en sag. Det kan være en alvidende fortæller, som Morgan Freeman i The Shawshank Redemption. Det kan være instruktørens stemme, som Terrence Malicks hviskede fortælling. Voiceoveren er et alsidigt værktøj. Den kan give information. Den kan skabe ironi. Den kan afsløre karakter.

Voiceover bruges ofte i film noir. Den hårdkogte detektiv fortæller historien, forklarer plottet og afslører sin kynisme. Den bruges i dokumentarer, hvor fortælleren forklarer billederne. Den bruges i komedier, hvor fortælleren kommenterer absurditeten. Den bruges i dramaer, hvor fortælleren afslører en karakters indre liv. Voiceoveren er ikke altid nødvendig. Nogle filmskabere undgår den og foretrækker at vise frem for at fortælle. Men når den bruges godt, kan den være kraftfuld. Den kan skabe intimitet. Den kan skabe distance. Den kan skabe mening.

Voiceoveren optages i postproduktionen, normalt i et lydstudie. Skuespilleren ser filmen og optager fortællingen. Instruktøren styrer forestillingen. Lyddesigneren blander stemmen med musikken og effekterne. Voiceoveren er et samarbejde. Det er filmens stemme. Det er fortællerens tilstedeværelse. Det er publikums guide. Voiceoveren er et værktøj. Det er ikke filmen. Men den kan være filmens samvittighed.