Belysning former alt i en film. Det bestemmer, hvad publikum ser, og hvordan de føler om det. Et ansigt oplyst nedefra ser dystert ud. Et ansigt oplyst ovenfra ser engleagtigt ud. Et rum oplyst med varmt wolfram føles hyggeligt. Et rum oplyst med koldt lysstofrør føles klinisk. Belysning handler ikke kun om synlighed. Det handler om stemning, tone og mening. Det er et af de mest kraftfulde værktøjer i film.

Belysning har flere egenskaber. Intensiteten bestemmer, hvor skarpt lyset er. Farven bestemmer dets varme eller kølighed. Retningen bestemmer, hvor skyggerne falder. Kvaliteten bestemmer, om lyset er hårdt eller blødt. Hårdt lys skaber skarpe, definerede skygger. Blødt lys skaber gradvise, diffuse skygger. Valget af hver egenskab påvirker billedet. En filmfotograf kombinerer flere lyskilder for at skabe et kontrolleret, dimensionelt udseende. Trepunktsopsætningen med nøgle, udfyldning og baggrundsbelysning er et standard udgangspunkt. Men dygtige filmfotografer går langt ud over det.

Belysning har også en praktisk dimension. Den skal være ensartet på tværs af optagelser. Den skal være motiveret af scenen. Hvis en lampe er synlig i billedet, skal det lys, den kaster, matche dens position og farve. Hvis scenen foregår om natten, skal belysningen ligne nat, selvom den blev optaget om dagen. Håndværket er teknisk og kreativt. Det kræver en forståelse af fysik og et øje for komposition. Den bedste belysning er usynlig. Publikum mærker bare stemningen.