En genetisk modificeret organisme, eller GMO, er en organisme, hvis genetiske materiale er blevet ændret ved hjælp af bioteknologi. Ændringen kan involvere tilføjelse af et gen fra en anden art, fjernelse af et gen eller ændring af et gens regulering. Den første GMO var en bakterie, der blev skabt i 1973. Den første GM-afgrøde, en tomat med forsinket modning, blev godkendt i 1994. Siden da har GM-afgrøder spredt sig til over 190 millioner hektar på verdensplan.

De mest almindelige GM-afgrøder er majs, soja, bomuld og raps, der er fremstillet med henblik på insektresistens eller herbicidtolerance. De insektresistente egenskaber kommer fra Bacillus thuringiensis, en jordbakterie, der producerer et protein, der er giftigt for visse insekter, men harmløst for mennesker. Herbicidtolerante afgrøder giver landmænd mulighed for at sprøjte ukrudtsmidler uden at skade afgrøden. Andre GM-afgrøder har forbedret ernæring, såsom gylden ris med beta-caroten eller modstandsdygtighed over for tørke og sygdom.

GMO'er er kontroversielle. Videnskabelig konsensus, støttet af Verdenssundhedsorganisationen og de nationale videnskabsakademier, fastslår, at godkendte GM-fødevarer er sikre at spise. Men offentlighedens bekymring er fortsat, især i Europa, hvor mærkning er obligatorisk, og dyrkning er begrænset. Debatten involverer videnskab, økonomi og værdier. Det handler ikke kun om teknologi.

GMO'er bruges også i medicin. Insulin, væksthormon og monoklonale antistoffer produceres af genetisk modificerede celler. Den samme teknologi, der fremstiller en skadedyrsresistent plante, fremstiller et livreddende lægemiddel.