Forsikring er en kontrakt, der overfører risiko fra en part til en anden. Forsikringstageren betaler en præmie. Til gengæld accepterer forsikringsselskabet at dække bestemte tab. Ideen er pooling. Mange mennesker betaler præmier, men kun nogle lider tab. De manges præmier dækker de fås krav. Det er en af ​​de ældste finansielle opfindelser med rødder i babylonske købmænd og Lloyd's kaffehus i London i det 17. århundrede.

Policer dækker mange risici. Bilforsikring dækker kollisionsskader og ansvarsforsikring. Husforsikring dækker brand, tyveri og storme. Sundhedsforsikring betaler lægeregninger. Livsforsikring betaler begunstigede, når den forsikrede dør. Erhvervsforsikring dækker ansvarsforsikring, ejendomsforsikring og afbrydelse af forsikringen. Hver police har grænser, selvrisiko, undtagelser og betingelser. Detaljerne bestemmer, hvad der rent faktisk er dækket.

Forsikringsselskaber tjener penge på to måder. De tjener forsikringsprofit, når præmier overstiger erstatninger og udgifter. De tjener også investeringsindtægter ved at investere præmier, indtil erstatninger er betalt. Et dårligt år med katastrofer kan udslette forsikringsprofit, hvilket er grunden til, at forsikringsselskaber køber genforsikring for at sprede ekstreme risici.

Forsikringsmarkeder kan fejle. Når forsikringsselskaber ikke kan vurdere risiko præcist, opkræver de enten for meget og mister kunder, eller også opkræver de for lidt og går konkurs. Klimaforandringer belaster systemet, da forsikringsselskaber trækker sig tilbage fra skovbrande og oversvømmelsesområder. Forsikring fungerer kun, når risikoen er målbar og spredt tilstrækkeligt bredt.