Crashtests er kontrollerede kollisioner, der bruges til at evaluere et køretøjs sikkerhed. De udføres af offentlige myndigheder og uafhængige organisationer over hele verden. I USA driver National Highway Traffic Safety Administration New Car Assessment Program, som scorer køretøjer på frontal-, side- og rollover-beskyttelse. Insurance Institute for Highway Safety udfører sine egne tests, herunder den lille overlapningsfronttest, som er særligt krævende.

En crashtest bruger instrumenterede dukker, der måler kræfterne på hoved, nakke, bryst og ben. Højhastighedskameraer optager sammenstødet med tusindvis af billeder i sekundet. Ingeniører analyserer deformationen af ​​strukturen, timingen af ​​airbagudløsning og dukkernes bevægelse. Resultaterne bedømmes og offentliggøres, og forbrugerne bruger dem til at sammenligne køretøjer.

Testene har ændret biler. I 1990'erne havde mange køretøjer dårlig sidekollisionsbeskyttelse. Nu er sideairbags og stærkere strukturer standard. Den lille overlapningstest, der blev introduceret i 2012, afslørede svagheder i mange køretøjer og førte til redesign. Bilproducenter tilpasser sig testene, fordi vurderinger påvirker salget.

Crashtests er ikke perfekte. De simulerer specifikke ulykkestyper, ikke alle mulige ulykker. Ulykker i den virkelige verden involverer forskellige hastigheder, vinkler og køretøjsstørrelser. Men testene har reddet tusindvis af liv, og de fortsætter med at hæve barren.