To gange om året er dag og nat nogenlunde lige store overalt på Jorden. Disse øjeblikke kaldes jævndøgn. Ordet stammer fra latin: aequus, der betyder lige, og nox, der betyder nat. De forekommer omkring den 20. marts og den 22. september hvert år.

Ved en jævndøgn står Solen direkte over Jordens ækvator. Jordens akse hælder hverken mod eller væk fra Solen. Terminatoren, linjen mellem dag og nat, løber fra pol til pol. Alle får omkring 12 timers dagslys og 12 timers mørke.

Jævndøgn er ikke blot astronomiske begivenheder. De markerer årstidernes skiften. På den nordlige halvkugle signaliserer martsjævndøgn forår, og septemberjævndøgn signaliserer efterår. På den sydlige halvkugle er det omvendt. Mange kulturer fejrer disse overgange med festivaler og helligdage.

Jævndøgn definerer også koordinatsystemet. Forårsjævndøgn, hvor Solen krydser himmelækvator mod nord, er nulpunktet for rektascension. Efterårsjævndøgn er der, hvor den krydser den mod syd. Disse to punkter forankrer himmelkuglen.