Skematisk design er den fase, hvor en bygnings koncept begynder at blive til et reelt design. De store træk testes stadig, men nu tegnes de i målestoksforhold. Plantegninger viser rumstørrelser og forhold. Facader viser facaden. Snit viser, hvordan bygningen er sat sammen. Designet er ikke endeligt, men det er beton.

Arkitekter bruger skematisk design til at undersøge muligheder og få feedback. De præsenterer tegninger, modeller og diagrammer for klienten. Klienten svarer. Designet ændrer sig. Denne frem-og-tilbage-samtale er pointen. Det er billigere at ændre en tegning end en bygning.

Skematisk design afsluttes typisk med et sæt tegninger og et groft omkostningsestimat. Estimatet er ikke præcist, men det giver klienten en fornemmelse af, om projektet er overkommeligt. Hvis det ikke er det, skal teamet justere omfang, kvalitet eller begge dele.

Fasen handler ikke kun om bygningen. Den handler også om stedet, budgettet, tidsplanen og klientens prioriteter. Et godt skematisk design løser disse i en sammenhængende retning. Et dårligt design efterlader dem uløste, og problemerne dukker op senere.