Folklore dækker over traditionelle overbevisninger, historier og skikke, der er blevet overleveret mundtligt inden for et samfund. Det omfatter folkeeventyr, legender, myter, ordsprog, gåder, sange, danse og materielt håndværk. Udtrykket blev opfundet i 1846 af William Thoms, der ønskede et ord for almindelige menneskers uskrevne kultur. Siden da har folklorister dokumenteret alt fra appalachiske ballader til bysagn om alligatorer i kloakker.

Folklore er ikke fastfrosset eller malerisk. Den tilpasser sig. En historie fortalt omkring et bål i ét århundrede bliver til en kædemail eller en viral video i et andet. De samme narrative strukturer går igen på tværs af kulturer: tricksteren, søgen, den tåbelige helt, der lykkes ved held. Folklorister studerer både teksterne og optrædenerne og er opmærksomme på, hvem der fortæller en historie, hvornår og hvorfor.

Genrer

• Myter: hellige fortællinger, der forklarer oprindelsen.
• Legender: historier fortalt som sande, ofte om lokale steder.
• Folkeeventyr: fiktive historier til underholdning eller undervisning.
• Materiel folklore: tæpper, værktøj, opskrifter og håndværk.

Folklore overlever, fordi den er nyttig. Den underviser, advarer, underholder og binder samfund sammen.