Et høvdingedømme er et rangeret samfund ledet af en høvding, hvis autoritet er nedarvet. Det befinder sig mellem den lille egalitære gruppe og den fuldt lagdelte stat. Høvdingedømmer opstod i mange dele af verden: Polynesien, det nordvestlige Stillehav, Vestafrika og det præcolumbianske Nordamerika. Befolkningsstørrelserne varierer fra et par tusinde til titusindvis, ofte spredt over flere landsbyer under én leder.

Rang spiller en rolle i et høvdingedømme. Folk er ikke lige; nogle slægter har højere status end andre. Høvdingen opkræver tribut, omfordeler goder og bilægger tvister. Han eller hun kan også organisere arbejdskraft til offentlige arbejder som vandingskanaler, templer eller gravhøje. Magt er reel, men ikke absolut. Høvdinge, der ikke omfordeler generøst, eller som regerer hårdt, kan miste tilhængere.

Fælles træk

• Arvelig rang og en hovedsageligt afstamning.
• Omfordeling af varer gennem høvdingen.
• Ceremonielle centre med gravhøje eller monumenter.
• Håndværksspecialisering og tributbetalinger.

Høvdingedømmer er ustabile af natur. Nogle udvikler sig til stater; andre kollapser eller fragmenteres. Deres undersøgelse hjælper med at forklare, hvordan ulighed blev rodfæstet i menneskelige samfund.