Assimilation beskriver, hvad der sker, når en minoritetsgruppe absorberes i en dominerende kultur. Over tid kan mindretallets særprægede sprog, påklædning, religion eller skikke falme, efterhånden som medlemmerne adopterer majoritetens livsstil. Processen kan tage generationer, og den er sjældent fuldstændig. Den kan også tvinges frem. Regeringer har forbudt sprog, fjernet børn fra familier og forbudt ceremonier i bevidste kampagner for at udviske forskelle.

Klassiske modeller, hentet fra amerikansk sociologi i det tidlige 20. århundrede, fremstillede assimilation som en ensrettet gade, der ender i en smeltedigel. Senere forskning viste noget mere rodet. Immigrantgrupper bevarer ofte dele af deres arv, mens de deltager i det bredere samfund. Den dominerende kultur ændrer sig også og absorberer mad, ord og musik fra dem, den angiveligt absorberer. Når assimilation er frivillig og gradvis, kan det føles som en mulighed. Når den tvinges, er det en form for kulturel vold.

Markører for assimilation

• Sprogskifte på tværs af generationer.
• Blandet ægteskab med den dominerende gruppe.
• Nedgang i traditionel religiøs praksis.
• Spredning af beboelsesejendomme væk fra etniske enklaver.

Om assimilation bliver hilst velkommen eller modsat, afhænger i høj grad af, hvem der har magten, og hvad de kræver af nytilkomne.