En knust stenkniv, en lerfigur, et rustent jernsøm: disse er artefakter, genstande lavet eller modificeret af mennesker. Kategorien er bredere end den først ser ud til. En naturligt formet sten, der bæres til en lejr og bruges som hammersten, tæller. Det samme gælder en moderne plastikflaske, hvis den ender i en fremtidig udgravning. Arkæologer bekymrer sig om artefakter, fordi de er holdbare spor af adfærd, der ellers ikke ville efterlade nogen spor.

Ikke alle artefakter er glamourøse. Det meste af det, der fylder museumsopbevaring, er debris, affaldsflager fra værktøjsfremstilling eller almindelige kropsskår fra knuste potter. Disse ydmyge genstande afslører ofte mere end spektakulære fund, fordi de er almindelige, og deres distributionsmønstre viser, hvor folk boede, arbejdede og smed ting væk. En artefakts betydning kommer fra konteksten: en guldmaske i en grav fortæller en anden historie end den samme maske i en skraldespand.

Hvordan arkæologer klassificerer dem

• Materiale: sten, ben, keramik, metal, glas, organisk materiale.
• Funktion: værktøj, ornament, beholder, våben, rituel genstand.
• Teknologi: hvordan den blev lavet, og hvad det betyder om færdigheder.
• Proveniens: hvor den blev fundet og med hvad.

Plyndring ødelægger kontekst, hvilket er grunden til, at det sorte marked for antikviteter er et sådant tab for viden.