Grøngødning er en afgrøde, der dyrkes for jordens skyld, ikke for bordet. Landmændene sår den, lader den vokse og pløjer den derefter ned igen, mens den stadig er grøn. Kløver, vikke, rug, boghvede og sennep er almindelige valg.

Ideen er gammel. De romerske forfattere Cato og Columella anbefalede at pløje lupiner og bønner for at berige dårlig jord. Bælgplanter har en dobbelt funktion: Deres rødder er vært for bakterier, der trækker kvælstof ud af luften og omdanner det til en form, som planter kan bruge. Ikke-bælgplanter tilfører organisk materiale, kvæler ukrudt og opsamler resterende næringsstoffer, før de udvaskes.

Hvorfor landmænd bruger det

• Tilfører kvælstof uden kunstgødning
• Forbedrer jordstrukturen og vandinfiltrationen
• Undertrykker ukrudt og visse skadedyr
• Gøder bier og gavnlige insekter under blomstring

Timing er altafgørende. Pløjer man den for sent, sætter den frø og bliver selv til ukrudt. For tidligt, mister man biomassen. Hvis det gøres ordentligt, er grøngødning en af ​​de billigste måder at opbygge en sund jord på.