Syntaks er det sæt af regler, der styrer, hvordan ord kombineres til sætninger og vendinger. Disse regler bestemmer, at "Katten jagtede musen" er velformet, mens "Jagtede katten og musen" ikke er det. Syntaks er forskellig fra betydning; en sætning kan være grammatisk, men meningsløs, som i Chomskys berømte eksempel "Farveløse grønne ideer sover rasende".

Sprog adskiller sig dramatisk i deres syntaktiske systemer. Nogle er stærkt afhængige af ordrækkefølge; andre bruger omfattende systemer af kasus-angivelser. Alligevel synes alle menneskelige sprog at dele visse abstrakte designtræk, en kendsgerning, der har næret teorier om en medfødt universel grammatik.

Børn tilegner sig syntaksen i deres modersmål med begrænset eksplicit instruktion og mestrer typisk kernemønstrene i fire- eller femårsalderen. Syntaktisk viden er stort set ubevidst; talere kan bedømme sætninger som grammatiske eller ej uden at være i stand til at angive de regler, de anvender.

• Regler for at sammensætte ord til sætninger
• Uafhængig af semantisk indhold
• Varierer på tværs af sprog, men viser universelle egenskaber
• Erhvervet tidligt og stort set implicit

Forstyrrelser, der selektivt forringer syntaktisk bearbejdning, giver yderligere bevis for, at grammatik udgør en særskilt komponent i sprogsystemet.