Landbrugsrobotter håndterer landbrugsopgaver, der er gentagne, arbejdskrævende eller skal udføres døgnet rundt. De sår frø, ukrudtsluger, sprøjter pesticider præcist og høster frugt. Føreren er ikke altid en person. Nogle gange er det en GPS-styret traktor. Nogle gange er det en lille jordrobot, der kravler mellem rækker.

Drivkraften bag implementeringen er mangel på arbejdskraft. Gårde kæmper med at finde arbejdskraft til plantning, udtynding og høst. Robotter udfylder hullet, selvom de ikke er billige. Et robotmalkesystem kan koste sekscifret beløb, men det giver en mælkebonde mulighed for at malke flere køer med mindre arbejdskraft. Autonome traktorer og mejetærskere reducerer førertræthed og forbedrer præcisionen på store marker.

Hvad landbrugsrobotter gør

• Frøplantning med GPS-nøjagtighed på centimeterniveau.
• Ukrudtsrydning med kameraer og præcisionssprøjter.
• Høst af sarte frugter som jordbær og æbler.
• Overvågning af afgrøders sundhed med droner og jordsensorer.
• Automatisk malkning af køer og fodring af husdyr.

De sværeste problemer er ustrukturerede miljøer. En fabriksrobot arbejder i en fast celle. En landbrugsrobot arbejder i mudder, støv, vind og skiftende lys. Afgrøder varierer i størrelse og form. Ukrudt ligner afgrøder. Derfor udvikler landbrugsrobotikken sig langsommere end lagerautomatisering. Men potentialet er enormt: mindre kemikalieforbrug, højere udbytter og fødevareproduktion, der ikke er afhængig af en uendelig forsyning af sæsonarbejde.