Religiøse lærere formulerer og videregiver autoritative lærdomme om Gud, menneskeheden og frelse. Disse lærdomme udgør doktrin. Doktrinen giver en tradition intellektuel form og grænser.

Læresætninger omhandler spørgsmål som det guddommeliges natur, ondskabens oprindelse, midlerne til forløsning og verdens skæbne. De er hentet fra skrifter, tradition, fornuft og erfaring og forfines derefter gennem debat og koncil. Officielle læresætninger vejleder prædiken, uddannelse og disciplin.

Levende traditioner fortolker løbende doktriner i nye kontekster. Kontroverser opstår, når fortolkninger afviger kraftigt. Nogle troende behandler doktriner som sekundære i forhold til personlige erfaringer eller etiske handlinger; andre anser korrekt doktrin for at være afgørende for autentisk tro. I begge tilfælde leverer doktriner det fælles ordforråd i et religiøst samfund.

Uden doktrin risikerer en tradition at opløses i vage følelser.