Sharia er vejen. I islamisk brug er det den omfattende vejledning, som Gud har givet for menneskelivet, primært afledt af Koranen og Sunnah - profeten Muhammeds nedskrevne ord og handlinger. Den dækker tilbedelse, familieforhold, kommercielle forhold, strafferetlige sanktioner og personlig etik.

Gennem århundreder udviklede forskere retsvidenskaben, fiqh, for at udtrække afgørelser fra kilderne. Fire store sunnimuslimske skoler og adskillige shiitiske tilgange opstod, som adskilte sig i deres ræsonnementsmetoder og bestemte vurderinger, men alligevel delte de samme grundlæggende tekster. Ikke alle regler er lige sikre; nogle hviler på klare tekster, andre på analogi eller videnskabelig konsensus. Idealet er et liv levet i overensstemmelse med guddommelig vilje, ikke blot en straffekodeks.

I praksis har anvendelsen af ​​sharia varieret enormt med tid og sted. Klassiske islamiske stater administrerede den gennem domstole; moderne nationalstater har adopteret, tilpasset eller begrænset den i forskellig grad. Debatterne om dens forhold til demokrati, menneskerettigheder og ikke-muslimers og kvinders status fortsætter. For mange muslimer er sharia mindre et politisk program end et personligt og fælles ideal om trofasthed.

At tale om sharia er at tale om en hel vision om, hvordan livet bør ordnes under Gud.