En kort, enkel historie kan indeholde en moralsk eller åndelig lektie. En lignelse er den slags fortælling. Personerne og begivenhederne er enkle; betydningen er ment at skulle anvendes på lytterens eget liv. Jesu lignelser i Det Nye Testamente er de mest kendte eksempler i vestlig kultur, men formen findes i mange religiøse og filosofiske traditioner.

Lignelser adskiller sig fra fabler ved, at de normalt indeholder menneskelige karakterer snarere end talende dyr, og fra allegorier ved, at de har en tendens til at fremhæve et enkelt hovedpointe snarere end et detaljeret system af korrespondancer. En lignelses styrke ligger i dens konkretitet: en hverdagssituation bliver et middel til indsigt. Lyttere opfordres til at genkende sig selv i historien og drage implikationen ud af den.

Fordi lektionen er indlejret snarere end direkte sagt, kan lignelser fremkalde refleksion snarere end blot samtykke. De bevæger sig også godt på tværs af tid og kultur, når den centrale situation forbliver genkendelig. Forfattere og lærere fortsætter med at opfinde nye lignelser, når de ønsker at formidle etisk eller åndelig lære gennem fortælling snarere end gennem abstrakt argumentation.