Mentale processer, der opererer uden for den bevidste opmærksomhed, men som påvirker følelser, beslutninger og handlinger, udgør det ubevidste. Begrebet har både psykoanalytiske og kognitiv-videnskabelige betydninger.

I psykoanalytisk teori indeholder det ubevidste undertrykte ønsker, konflikter og minder, der former symptomer og drømme. I kognitiv psykologi omfatter det ubevidste automatiske processer, implicit hukommelse og den enorme mængde perceptuel og motorisk aktivitet, der aldrig når bevidstheden. Begge traditioner er enige om, at bevidsthed ikke er hele det mentale liv.

Eksperimentelle metoder – subliminal præsentation, priming, dual-task interferens – demonstrerer ubevidste påvirkninger under kontrollerede forhold. Kliniske metoder forsøger at bringe dynamisk ubevidst materiale frem i bevidstheden. Det moderne syn behandler det ubevidste ikke som et enkelt rige, men som en samling af specialiserede processer, der fungerer effektivt uden opmærksomhed. Bevidsthed forbliver det snævrere, mere fleksible system, der griber ind, når automatiske rutiner er utilstrækkelige.

Det meste af det sindet gør, gør det uden at give udtryk for sig selv.