Den retikulære formation er et diffust netværk af neuroner, der løber gennem hjernestammen. Den spiller en central rolle i reguleringen af ​​ophidselse, overgange mellem søvn og vågenhed og opmærksomhed.

Opstigende fibre projicerer til thalamus og cortex og hjælper med at opretholde vågenhed og årvågenhed. Nedstigende fibre påvirker muskeltonus og autonome funktioner. Skader på retikulærformationen kan forårsage koma; stimulering kan vække et sovende dyr. Netværket filtrerer også indgående sensorisk information, hvilket gør det muligt for relevante signaler at nå højere centre, samtidig med at irrelevante signaler dæmpes.

Forskellige regioner i den retikulære formation bidrager til specifikke aspekter af arousal og motorisk kontrol. Locus coeruleus og andre monoaminerge kerner er indlejret i eller ved siden af ​​den retikulære kerne og modulerer globale hjernetilstande. Strukturen er fylogenetisk gammel og essentiel for den mest basale regulering af bevidsthed.

Når hjernen skifter fra søvn til vågenhed eller opretholder årvågenhed, er den retikulære dannelse stærkt involveret.