Udstødelse er den bevidste sociale udelukkelse af et individ eller en gruppe. At blive ignoreret, ekskluderet eller afvist af andre aktiverer en stærk og ofte smertefuld psykologisk reaktion.

Laboratoriestudier viser, at selv korte, minimale former for udelukkelse – såsom at blive udelukket fra et simpelt boldkast – giver rapporter om ubehag, reduceret selvværd og en lavere følelse af tilhørsforhold og kontrol. Hjernebilleddannelsesforskning tyder på, at oplevelsen rekrutterer nogle af de samme neurale områder, der er involveret i fysisk smerte. Langvarig eller gentagen udstødelse er forbundet med depression, aggression og tilbagetrækning.

Mennesker er meget følsomme over for tegn på inklusion og eksklusion, fordi tilhørsforhold har været afgørende for overlevelse. Smerten ved udstødelse kan motivere bestræbelser på at genoprette forbindelsen, men den kan også føre til defensive eller antisociale reaktioner, når genoptagelsen synes umulig. Sociale medier og arbejdsmiljøer skaber nye sammenhænge, ​​hvor udstødelse kan forekomme subtilt og vedvarende.

At blive holdt udenfor gør ondt. Den smerte er det psykologiske kendetegn ved udstødelse.