Modellering er processen med at observere og efterligne en specifik adfærd. Det er en central mekanisme for social læring.

Albert Banduras eksperimenter viste, at børn let efterligner aggressive handlinger, de har set udført af voksne, især når modellen belønnes eller forbliver ustraffet. Modellering er ikke begrænset til aggression; det understøtter tilegnelsen af ​​sprog, sociale færdigheder, arbejdsvaner og moralske standarder. Opmærksomhed på modellen, fastholdelse af det observerede, evnen til at reproducere adfærden og motivationen til at gøre det påvirker alle, om modellering finder sted.

Levende modeller, symbolske modeller i medierne og verbale instruktioner kan alle tjene som kilder. Folk er mere tilbøjelige til at efterligne modeller, der ligner hinanden, har høj status eller er succesfulde. Modellering bruges bevidst i terapi – terapeuter demonstrerer mestringsevner – og i uddannelse, hvor lærere og jævnaldrende giver eksempler på ønsket præstation.

Meget af det, folk ved, hvordan man gør, blev først set og derefter afprøvet.