Mental alder er et mål for intellektuel udvikling, oprindeligt udtænkt af Alfred Binet. Det repræsenterer den kronologiske alder, der typisk svarer til et givet niveau af testpræstation.

Binet og hans kollega Théodore Simon skabte opgaver med stigende sværhedsgrad og bestemte den gennemsnitlige alder, hvor børn kunne bestå hvert sæt. Et barn, der kunne gennemføre de opgaver, som normalt bestås af tiårige, siges at have en mental alder på ti, uanset den faktiske kronologiske alder. Sammenligningen af ​​mental alder med kronologisk alder gav den oprindelige intelligenskvotient: mental alder divideret med kronologisk alder, ganget med 100.

Moderne intelligenstests har i vid udstrækning forladt konceptet om mental alder til fordel for afvigelsesscorer, der sammenligner et individ med jævnaldrende. Alligevel forbliver den underliggende idé - at testpræstationer kan refereres til udviklingsnormer. Mental alder bruges stadig nogle gange i uddannelsesmæssige sammenhænge til at beskrive det omtrentlige niveau, hvor et barn fungerer.

Binets skala forvandlede observationen af, hvad børn i forskellige aldre kan gøre, til et praktisk værktøj til at identificere dem, der havde brug for ekstra hjælp.