Søvnløshed er vedvarende vanskeligheder med at falde i søvn, blive ved med at sove eller få en god nattesøvn, på trods af tilstrækkelig mulighed for det. Resultatet er træthed i dagtimerne, nedsat koncentrationsevne og reduceret livskvalitet.

Akut søvnløshed følger ofte stress eller forstyrrelser i tidsplanen og forsvinder, når den udløsende faktor aftager. Kronisk søvnløshed varer i måneder eller længere og kan involvere betinget ophidselse – selve sengen bliver forbundet med vågenhed og bekymring. Medvirkende faktorer omfatter angst, depression, uregelmæssige tidsplaner, koffein- eller alkoholforbrug, medicinske tilstande og dårlig søvnhygiejne. Paradoksalt nok opretholder indsatsen for at tvinge søvn ofte problemet.

Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed er førstelinjebehandlingen. Den omfatter stimuluskontrol (kun brug af sengen til søvn), søvnbegrænsning, kognitiv omstrukturering af søvnrelaterede bekymringer og afslapningstræning. Medicin kan give kortvarig lindring, men indebærer risiko for tolerance og afhængighed. Det er vigtigt at behandle underliggende medicinske eller psykiatriske tilstande, når de er til stede.

Søvnløshed er mere end en lejlighedsvis dårlig nat. Det er et selvforstærkende mønster, der reagerer bedst på systematiske ændringer i adfærd og tanker om søvn.