Generalisering er tendensen til at reagere på stimuli, der ligner den oprindelige betingede stimulus. Når en reaktion på et specifikt signal er blevet lært, fremkalder lignende signaler også reaktionen, dog normalt svagere.

Et barn bidt af en bestemt hund kan være bange for andre hunde eller endda andre dyr. En tone parret med mad producerer savlen ikke kun til netop den tone, men også til toner med nærliggende frekvenser. Generaliseringsgradienten viser, at responsstyrken aftager, efterhånden som den nye stimulus bliver mindre lig originalen. Diskriminationstræning kan skærpe gradienten, så kun et snævert udvalg af stimuli forbliver effektivt.

Generalisering er adaptiv. Den tillader læring at overføres til nye, men relaterede situationer uden at kræve, at alle tilfælde opleves. Den bliver maladaptiv, når spredningen er for bred – som i fobier, der strækker sig langt ud over den oprindelige fare. Det samme princip gælder i operant betingning og i menneskelig kategorilæring.

Læring ville være af begrænset nytte, hvis den kun blev anvendt på den præcise stimulus, der blev trænet. Generalisering udvider dens rækkevidde.