Mestring er det sæt af kognitive og adfærdsmæssige indsatser, der bruges til at håndtere krav, der vurderes som stressende eller som overstiger ens ressourcer. Det er det aktive forsøg på at håndtere vanskeligheder snarere end selve vanskelighederne.

Psykologer skelner almindeligvis mellem problemfokuseret mestring, som har til formål at ændre den stressende situation, og følelsesfokuseret mestring, som har til formål at regulere den følelsesmæssige reaktion på situationen. At søge information, lave en plan og tage direkte handling er problemfokuserede; at revurdere betydningen af ​​begivenheden, søge følelsesmæssig støtte og bruge distraktion er følelsesfokuserede. Begge kan være adaptive afhængigt af stressfaktorens kontrollerbarhed. Når en situation kan ændres, er problemfokuserede strategier normalt at foretrække; når det ikke kan, hjælper følelsesfokuserede strategier med at begrænse skaden.

Mestringsevner påvirkes af personlighed, tilgængelig social støtte og kulturelle normer. Kronisk afhængighed af undgåelse eller benægtelse er generelt forbundet med dårligere resultater, mens fleksibel brug af flere strategier forudsiger bedre tilpasning. Interventioner, der underviser i specifikke mestringsevner – kognitiv omstrukturering, afslapning, assertiv kommunikation – udgør en central del af stresshåndtering og kliniske programmer.

Stress er uundgåelig. Mestring er repertoiret af reaktioner, der bestemmer, hvor meget af stressen man bærer, og hvor længe man lever.