Når den endelige myndighed ligger hos en enkelt centralregering, der kan oprette eller afskaffe regionale enheder efter eget forgodtbefindende, er staten enhedsstaten. Regionale og lokale myndigheder udøver kun delegerede beføjelser.

De fleste af verdens stater er enhedsstater, herunder Frankrig, Japan og Storbritannien (på trods af den nylige decentralisering). Centralisering kan skabe ensartede standarder og enklere ansvarlighed. Det kan også negligere regional diversitet og overbelaste centrum med beslutninger, der er bedre truffet lokalt.

Enhedsstater decentraliserer sommetider betydelig myndighed uden at blive føderationer, fordi midten bevarer den juridiske ret til at generobre magten. Politisk praksis kan gøre det vanskeligt at vende decentralisering, selv når forfatningsteorien tillader det. Valget mellem enheds- og føderal design afspejler historie, størrelse, mangfoldighed og præferencer hos dem, der skriver forfatninger.

• En enkelt central myndighed har den ultimative magt
• Regionale beføjelser er delegerede, ikke forfatningsmæssigt forankrede
• Almindelig form for statsorganisation på verdensplan
• Kan stadig omfatte betydelig administrativ decentralisering