En stat, der ikke er underlagt nogen højere jordisk autoritet inden for sit territorium, besidder suverænitet. Intern suverænitet betyder overherredømme over indenrigsanliggender; ekstern suverænitet betyder uafhængighed af kontrol udefra.

Suverænitet opstod som et centralt begreb med det moderne statssystem. Det understøtter staternes juridiske lighed, princippet om ikke-indblanding og autoriteten til at træffe endelige beslutninger om lov og politik. I praksis er suverænitet altid kvalificeret af traktater, økonomisk indbyrdes afhængighed og magtasymmetrier.

Globalisering, menneskerettighedsnormer og internationale organisationer har intensiveret debatterne om, hvorvidt suverænitet eroderer eller blot udøves gennem nye samarbejdsformer. Secessionistiske bevægelser gør krav på suverænitet for subnationale folk; etablerede stater modsætter sig disse krav. Suverænitetsvokabularet er fortsat uundværligt for at beskrive både de rettigheder, stater hævder, og de begrænsninger, de møder.

• Den øverste myndighed inden for et territorium
• Intern kontrol og ekstern uafhængighed
• Grundlæggelsen af ​​det moderne statssystem
• Kvalificeret i praksis af indbyrdes afhængighed