En direkte vælgerafstemning om et specifikt offentligt spørgsmål er en folkeafstemning. Udtrykket bruges ofte om konsultationer, der er rådgivende eller vedrører suverænitet og territorial status, selvom brugen overlapper med folkeafstemninger.

Regeringer indkalder til folkeafstemninger for at legitimere større beslutninger, for at løse interne tvister eller for at demonstrere folkelig støtte. Formuleringen af ​​spørgsmålet, kampagnens retfærdighed og resultatets bindende eller ikke-bindende karakter påvirker alle den politiske betydning af resultatet. Internationale observatører overvåger undertiden folkeafstemninger, der vedrører selvbestemmelse.

Folkeafstemninger kan afklare offentlige præferencer, som almindelige valg efterlader tvetydige. De kan også manipuleres af autoritære regimer, der søger et dække af samtykke. Processens kvalitet afgør, om udøvelsen styrker eller svækker demokratisk legitimitet.

En klart formuleret og retfærdigt gennemført folkeafstemning kan afgøre et spørgsmål, som politikere ikke alene kan løse.