En enkelt arvelig hersker står i spidsen for et monarki. Monarkens magt kan være absolut eller, langt mere almindeligt i dag, konstitutionel og i vid udstrækning ceremoniel.

Absolutte monarkier koncentrerer den udøvende, lovgivende og ofte dømmende myndighed hos suverænen. Konstitutionelle monarkier beholder en konge eller dronning som statsoverhoved, mens de placerer den effektive regering i hænderne på valgte ministre, der er ansvarlige over for et parlament. Arvefølgeregler, normalt primogeniture eller en moderne variant, sikrer kontinuitet.

Monarki fungerer i nogle samfund som et samlende symbol frem for partipolitik. Kritikere ser det som anakronistisk og uforeneligt med fuld demokratisk lighed. Hvor det overlever, hviler dets legitimitet på tradition, offentlig hengivenhed og omhyggelig undgåelse af partipolitisk kontrovers. Adskillige veletablerede demokratier fortsætter med at fungere som konstitutionelle monarkier uden åbenlys modsigelse.

• Styre af et enkelt arveligt statsoverhoved
• Kan være absolut eller konstitutionel
• Arvefølgen følger etablerede regler
• Ceremoniel rolle dominerer i moderne demokratier