Udtrykte beføjelser er beføjelser, der specifikt er anført i forfatningen og givet til den føderale regering. De kaldes også opregnede beføjelser. Artikel I, afsnit 8, opregner de fleste af dem. Kongressen kan beskatte, låne penge, regulere handel, erklære krig og opretholde væbnede styrker. Præsidenten har også udtrykte beføjelser. Præsidenten er øverstkommanderende, giver benådning og indgår traktater. Domstolene har også udtrykte beføjelser.

Udtrykte beføjelser er begrænsede. Den føderale regering kan kun gøre, hvad forfatningen siger. Det er princippet om opregnede beføjelser. Det tiende tillæg til forfatningen forstærker det. Beføjelser, der ikke er delegeret til den føderale regering, er forbeholdt staterne eller folket. Den føderale regering er ikke en regering med generel jurisdiktion. Det er en regering med begrænsede beføjelser.

Eksempler på udtrykte beføjelser

• Kongres: magt til at beskatte, mønte penge, erklære krig.
• Præsident: øverstkommanderende, benådningsmagt, traktatmagt.
• Senatet: bekræfter udnævnelser, ratificerer traktater.
• Domstole: dømmende magt i føderale sager.
• Kongressen: regulerer handel mellem stater.

Udtrykte beføjelser er grundlaget for føderal myndighed. De er de eksplicitte tildelinger. Men de er ikke hele historien. Klausulen om nødvendige og passende beføjelser giver Kongressen implicitte beføjelser. Den kan gøre, hvad der er nødvendigt for at udføre udtrykkelige beføjelser. Denne klausul har udvidet den føderale magt enormt. Den amerikanske centralbank, motorvejssystemet og Affordable Care Act er alle afhængige af implicitte beføjelser. Udtrykte beføjelser er kernen. Implicitte beføjelser er halvdelen. Sammen definerer de den føderale regerings rækkevidde. Debatten om omfanget af føderal magt er en debat om fortolkningen af ​​disse klausuler. Originalister læser dem snævert. Levende konstitutionalister læser dem bredt. Teksten er kort. Implikationerne er enorme.