Reaktionstiden er intervallet mellem en stimulus og en respons. Se et rødt lys. Træd på bremsen. Tiden derimellem er din reaktionstid. Den er i gennemsnit omkring 200 til 250 millisekunder for en simpel visuel stimulus. Den er hurtigere for lyd. Den er langsommere, når du er træt, distraheret eller påvirket.

Reaktionstiden har to dele: tiden det tager at registrere stimulusen og tiden det tager at initiere responsen. Hjernen bearbejder signalet, beslutter, hvad den skal gøre, og sender en kommando til musklerne. Musklerne trækker sig sammen. Hele processen tager en brøkdel af et sekund. I den brøkdel tilbagelægger en bil med motorvejshastighed adskillige billængder.

Faktorer der påvirker reaktionstiden

• Alder: langsommere med alderen.
• Træthed: langsommere når man er træt.
• Distraktion: langsommere ved multitasking.
• Alkohol og stoffer: betydeligt langsommere.
• Øvelse: hurtigere med træning.

Reaktionstid er vigtig i forbindelse med kørsel, sport, kirurgi og spil. En bilist med en reaktionstid på 250 millisekunder tilbagelægger omkring 7 meter ved 100 km/t, før han overhovedet rører bremsen. Læg bremselængden til, og den samlede bremselængde vokser. Derfor er det farligt at køre for tæt på bilen. Bilen foran kan bremse hurtigere, end du kan reagere. Atleter træner for at reducere reaktionstiden. Sprintere reagerer på startskuddet på under 150 millisekunder. Kirurger øver sig for at forbedre deres reaktion under komplikationer. Reaktionstid er en fundamental grænse for menneskelig præstation. Den kan ikke elimineres. Den kan kun styres. Sørg for mere plads. Begynd at bremse tidligere. Vær opmærksom. Millisekunderne tæller.