Nogle atomkerner er ustabile. De henfalder over tid og udsender partikler eller energi. Den proces kaldes radioaktivitet. Den blev opdaget af Henri Becquerel i 1896 og undersøgt af Marie og Pierre Curie. Radioaktivitet findes i tre hovedtyper: alfahenfald, betahenfald og gammahenfald. Alfahenfald udsender en heliumkerne. Betahenfald udsender en elektron eller positron. Gammahenfald udsender en højenergifoton. Hver type har forskellig gennemtrængningsevne. Alfa-partikler kan stoppes af et ark papir. Beta-partikler kan stoppes af et par millimeter aluminium. Gammastråler kræver tykt bly eller beton.

Radioaktivitet måles i becquerel, som tæller henfald pr. sekund. Halveringstiden for en radioaktiv isotop er den tid, det tager for halvdelen af ​​atomerne at henfalde. Halveringstider varierer fra brøkdele af et sekund til milliarder af år. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milliarder år. Kulstof-14 har en halveringstid på 5.730 år. Det gør det nyttigt til datering af arkæologiske artefakter. Radioaktivitet har mange anvendelser. Det driver atomreaktorer. Det bruges i medicinsk billeddannelse og kræftbehandling. Det bruges i røgdetektorer og til sterilisering af medicinsk udstyr. Men det udgør også risici. Stråling kan skade celler og forårsage kræft. Radioaktivt affald forbliver farligt i tusinder af år. Håndtering af dette affald er en af ​​udfordringerne ved atomkraft.

Fakta om radioaktivitet

• Definition. Udsendelse af partikler eller energi fra ustabile kerner.
• Typer. Alfa, beta, gamma.
• Halveringstid. Tid til at halvdelen af ​​atomerne henfalder.
• Enhed. Becquerel (Bq).
• Anvendelser. Strøm, medicin, dating, røgalarmer.

Radioaktivitet er ikke det samme som stråling. Radioaktivitet er processen. Stråling er den udsendte energi.