En neutron er en subatomar partikel uden elektrisk ladning. Den sidder i atomkernen sammen med protoner. Neutroner er lidt tungere end protoner, omkring 1,675 × 10⁻²⁷ kilogram. De er lavet af tre kvarker: to nedkvarker og en opkvark. Neutronen blev opdaget af James Chadwick i 1932, en opdagelse der indbragte ham Nobelprisen i fysik i 1935. Neutroner er afgørende for stabiliteten af ​​de fleste kerner. Uden dem ville protoner frastøde hinanden, og kernen ville flyve fra hinanden.

Neutroner er stabile inde i de fleste kerner, men en fri neutron henfalder på cirka 15 minutter. Den gennemgår beta-henfald og bliver til en proton, en elektron og en antineutrino. Denne proces kaldes beta-henfald, og det er en af ​​måderne, hvorpå radioaktivitet forekommer. Neutroner bruges også i atomreaktorer. De initierer og opretholder kædereaktionen i fission. Inden for medicin bruges neutronstråler i strålebehandling mod visse kræftformer. Inden for materialevidenskab afslører neutronspredning strukturen af ​​krystaller og molekyler. Neutroner bruges også i neutronbomber, en type atomvåben, der producerer et dødeligt udbrud af neutronstråling med relativt lidt eksplosion.

Fakta om neutroner

• Ladning. Neutral, ingen elektrisk ladning.
• Mass. Lidt tungere end en proton.
• Opdagelsen. James Chadwick, 1932.
• Quarks. To nede, en oppe.
• Henfald. Frie neutroner henfalder på cirka 15 minutter.

En neutron er ikke det samme som en neutrino. En neutrino er en næsten masseløs lepton. En neutron er en tung baryon lavet af kvarker.