Post hoc er en fejlslutning, der antager årsagssammenhæng ud fra korrelation. Den stammer fra det latinske post hoc ergo propter hoc, som betyder efter dette, derfor på grund af dette. Fejlslutningen antager, at fordi én begivenhed fulgte efter den anden, forårsagede den første den anden. Hanen galer, og solen står op. Hanen forårsagede ikke solopgangen. Sekvensen er korrelation, ikke årsagssammenhæng.

Fejlslutningen er almindelig i overtro. En sort kat krydser din vej, og du har uheld. Katten forårsagede ikke uheldet. De to begivenheder er ikke relaterede. Fejlslutningen er også almindelig i medicin. En patient tager et kosttilskud og får det bedre. Kosttilskuddet kan have hjulpet. Eller patienten kan være kommet sig selv. Sekvensen alene beviser ikke årsagssammenhæng.

Post hoc-eksempler

• Jeg havde mine lykkesokker på, og vi vandt kampen, så sokkerne var årsagen til sejren.
• Jeg tog en ny medicin, og min hovedpine forsvandt, så medicinen virkede.
• Økonomien forbedredes efter skattelettelsen, så skattelettelsen forårsagede forbedringen.
• Jeg spiste på den restaurant og blev syg, så restauranten forårsagede min sygdom.
• Hanen galte, og solen stod op, så hanen forårsagede solopgangen.

Post hoc er en fejlslutning om årsagssammenhæng. Løsningen er at lede efter beviser for en årsagssammenhæng. Har kosttilskuddet en kendt biologisk effekt? Findes der et kontrolleret studie? Sekvensen er ikke nok. Korrelation er ikke årsagssammenhæng. Det er lektien. Verden er fuld af tilfældigheder. To begivenheder kan forekomme i rækkefølge uden at være forbundet. Det menneskelige sind ser mønstre. Det ser årsager, hvor der ingen er. Post hoc er en naturlig fejl. Det kræver disciplin at undgå dem. Næste gang du antager årsagssammenhæng ud fra en sekvens, så spørg: er der en mekanisme? Er der beviser? Svaret kan være nej. Sekvensen kan være et tilfælde. Hanen kan bare være heldig.