Epikur åbnede en skole i Athen kaldet Haven. Den optog kvinder og slaver, hvilket var usædvanligt på det tidspunkt. Målet var ikke nydelse, men ro. For Epikur betød nydelse fravær af smerte og forstyrrelse, ikke stræben efter luksus. Et simpelt måltid, godt selskab og frihed fra frygt var nok. Den højeste nydelse var ataraksi, en rolig sindstilstand, og aponia, frihed fra kropslig smerte.

Epikuræisme misforstås ofte som hedonisme. Epikur advarede mod overdreven nydelse, fordi det fører til smerte. Han anbefalede mådehold, venskab og filosofi som vejen til et godt liv. Om døden argumenterede han for, at den ikke betyder noget for os: når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke. Frygt for døden er irrationel og ødelægger livet. Han støttede også en form for atomisme, idet han fulgte Demokrit og mente, at universet består af atomer og tomrum. Guderne, hvis de eksisterer, blander sig ikke i menneskelige anliggender. Lucretius, en romersk digter, uddybede epikuræisk filosofi i Om Tingenes Natur, som påvirkede moderne videnskab og sekulær tænkning.

Epikuræiske principper

• Glæde. Fraværet af smerte og forstyrrelse.
• Modehold. Undgå overdreven adfærd, da den forårsager smerte.
• Venskab. En primær kilde til lykke.
• Døden. Intet at frygte, da det ikke opleves.

Epikureanisme er en praktisk filosofi. Den spørger om, hvordan man lever godt, ikke kun hvordan man tænker korrekt.