Enhver begivenhed har en årsag. Hvert valg, du træffer, er et produkt af forudgående forhold: dine gener, din opvækst, din hjernekemi, fysikkens love. Hvis du kunne vide alt om nutiden, kunne du forudsige fremtiden med sikkerhed. Det er determinisme, og det har plaget filosoffer i årtusinder. Hvis alt er bestemt, i hvilken forstand er vi så frie? Kan vi holdes ansvarlige for handlinger, vi ikke kunne have undgået?

De gamle stoikere var determinister, selvom de skabte en rolle for menneskelig handlekraft. Spinoza argumenterede for, at frihed består i at forstå nødvendighed, ikke at undslippe den. Laplace forestillede sig en dæmon, der kunne beregne hele fremtiden ud fra universets nuværende tilstand. Kvantemekanik komplicerede billedet. Nogle fortolkninger introducerer ægte tilfældighed på subatomært niveau. Men tilfældighed er heller ikke frihed. Indeterminisme genopretter ikke kontrollen. Kompatibilister argumenterer for, at frihed og determinisme er kompatible: frihed betyder at handle i overensstemmelse med dine egne ønsker og ræsonnement, uden ekstern tvang. Inkompatibilister er uenige. Libertarianere mener, at fri vilje kræver et brud i årsagskæden.

Holdninger om fri vilje

• Hård determinisme. Determinisme er sand, fri vilje er en illusion.
• Libertarisme. Determinisme er falsk, fri vilje er reel.
• Kompatibilisme. Determinisme og fri vilje kan sameksistere.
• Hård inkompatibilisme. Fri vilje er uforenelig med både determinisme og indeterminisme.

Determinisme er ikke fatalisme. Fatalisme siger, at resultater sker uanset hvad du gør. Determinisme siger, at resultater sker på grund af hvad du gør, sammen med alt andet.